23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

To knallertkørere burde søndag eftermiddag have ladet deres knallerter stå.

En 30-årig mand væltede, da han ved 16.30-tiden kom kørende på knallert ad Absalonsvej i Holbæk. Ved uheldet slog han den ene hånd.

Da han var påvirket af spiritus blev han sigtet for spirituskørsel på en 30-knallert og han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Narkokørsel uden styrthjelm

Godt en halv time senere var det en knallertkører på Mellemvang, der løber langs Grønneparken, som politiet havde fat i. Der var tale om en 47-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Han blev anholdt og taget med, så der kunne udtages en blodprøve.

Da den 47-årige ikke havde styrthjelm på hovedet, da han blev standset af politiet, blev han også sigtet for det.

Begge knallertkørere kan nu vente på, at høre nærmere fra politiet, når resultaterne af deres blodprøver foreligger.