Havde knive med i nattelivet

Fredag aften blev fire mænd sigtet for overtrædelse af knivloven.

En politipatrulje var ved 22-tiden i Bysøstræde og ved bagsiden af et diskotek traf patruljen fem yngre Holbæk og omegn, som man havde en mistanke om, kunne bære våben. De blev derfor visiteret og her fandt politiet knive på fire af dem.

Derfor blev en 18-årig, en 21-årig, en 22-årig og en 29-årig mand sigtet for at overtræde knivloven, da de var i besiddelse af lange knive, som politiet vurderede, at de ikke havde et anerkendelseværdigt formål til at besidde i det offentlige rum.

Knivene blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de alle fire kan forvente at høre mere fra politiet når sagerne skal afgøres.

Leave a Reply