Holbæk B&I fik fortjent en sejr, da holdet lørdag spillede hjemme mod B1908.
Det var Holbæk som kom først til scoring, da Mikkel Jensen efter godt ti minutters spil gjorde det til 1-0.
Samme Mikkel Jensen stod også for kampens anden scoring, da han i 35. minut sendte bolden i amagerkanernes mål.
Kort før pausen lykkedes det gæsterne at reducere med et mål af Patrick Bielefeldt Pedersen.
Tarik Mourhrib gjorde det til 3-1 i 73. minut og selvom det lykkedes B1908’s Nicklas Andersen, at score i 80. minut, så holdt Holbæk målet tomt resten af kampen og sikrede sig dermed sejren.
Holbæk B&I’s næste kamp er også mod et hold fra Amager, nemlig puljens nr. 2 Tårnby FF. Kampen spilles kl. 14.00 på Vestamager Idrætsanlæg på Ugandavej.