Holbaekonline.dk’s anmelder Lise Zeuthen har set forestillingen ”Mr. Ibrahim & koranens blomster”. på Sjællands Teater i Holbæk d. 26.10.2021.
Mr. Ibrahim og koranens blomster – En fortælling om venskab og næstekærlighed
En sjældent enkel og dybsindig forestilling. Det levende ord bærer handlingen i overbevisende spil. Her er ro til fordybelse i en fortælling om venskab mellem en svigtet teenagedreng og en ældre vis mand. Visdommen udfoldes i medmenneskelighed og anerkendelse af andre mennesker uanset deres svigt og religiøse tilhør.
Mr. Ibrahim
En ældre mand iført mellemøstlig kjortel står på scenen. Han fortæller en historie. Han alene giver stemme til dem, der indgår i den. Underbygger med mime og krop. Det er Mr. Ibrahim (spillet af Troels II Munk). Han har en koran. Et lysebrunt bagtæppe og nogle trækasser samt en pengekasse viser, at vi er i hans butik. Let mellemøstlig musik slår stemningen an.
Drengen Momo
Momo er teenager og bor alene med sin far. Moderen forlod dem kort efter Momos fødsel. Hun elskede ikke sin mand og kunne ikke se anden udvej. Faderen er utilfreds og indesluttet. Måske kan han ikke komme sig efter at hans familie blev udslettet af nazisterne. Momo er ensom. Momo laver mad til sin far. Momo stjæler fra sin far og får råd til at gå til prostituerede.
En dag forlader faren Momo, og han må klare alting selv.
Venskabet
Momo stjæler også fra Mr. Ibrahim. Det bliver anledningen til en kontakt og et venskab. Mr. Ibrahim lærer Momo, hvordan smil, ”PLING”, kan gøre livet nemmere. De går tur sammen. De taler om lykke, rigdom og fattigdom, om Gud og om kvinder. Om at koranen ikke er en facitliste. At kristne, muslimer og jøder har det til fælles, at de alle er mennesker. Momo opdager, at en ”araber” er mere end én, der arbejder konstant mellem kl. 6-24.
Rejsen
Momos far begår selvmord og Momo bliver adopteret af Mr. Ibrahim.
Ibrahim køber en bil til sin søn, Momo. De rejser sammen til Ibrahims barndomsland ved ”Den gyldne halvmåne”. De møder sufistiske dervisher og danser hadet ud af kroppen. Danser ”så hjertet synger som en fugl, der vender sig mod Gud.”
Mr. Ibrahim dør – eller som han selv siger ”forener mig med det uendelige.” Men han har givet sin livsvisdom videre til Momo.
Momo er blevet voksen. Overtager Ibrahims butik. Han har tilgivet sin far og forliget sig med sin mor, om end hun skal kalde ham ved et nyt navn. Nu definerer han sig selv.
Kvindesyn og sex med mindreårige
Der er ”professionelle” kvinder, som man(d) kan betale for at få sex. Det med følelser kan man(d) gemme til hende, man vil leve sammen med. Nogenlunde sådan formulerer Mr. Ibrahim sig. Han anerkender de prostituerede som ligeværdige mennesker, selvom de tilhører en anden kategori end dem, man(d) gifter sig med. Og Momo vil gerne høre ludderens historie. Underforstået: luddere har deres grunde til at have det liv, de har. Spørg, lyt, forstå og døm ikke!
Søger Momo de prostituerede for at få sex? Jeg er mere tilbøjelig til at tro, at det skyldes ensomhed og savn efter nærvær. Især hvis han kun er 13 år, som i bogen. I den aktuelle forestilling er hans alder imidlertid ændret til 16 år. For mig at se en fornuftigt tilpasning til nutiden og gældende lov om seksuel lavalder her til lands. Men det er en anden historie.
En historie at blive klog af
Teaterforestillingen er baseret på Éric-Emmanuel Schmitts bog og foregår i 1960´ ernes Paris. Tiden var en anden. Men den grundlæggende historie er stadig aktuel.
Hvor var vi uden voksne, der også tager ansvar for andre end deres egne børn? Hvor var vi uden indlevelse i andre mennesker og baggrunden for deres nogle gange urimelige handlinger og svigt? Banalt? Måske, men alligevel godt at blive mindet om, at næstekærlighed kan være inspireret af en religion og samtidig stå over alt andet. Religioner for eksempel.
–
Medvirkende Troels II Munk / Instruktion & manuskriptbearbejdelse Pia Rosenbaum / Manuskript Éric-Emmanuel Schmitt (originaltitel: Monsieur Ibrahim et Les Fleurs du Coran) / Oversættelse Jesper Kjær / Sufflør Preben Lundgreen / Teknik & scene Lucas de Azevedo / Kostumer & rekvisitter Helle Birkholm / Scenografisk konsulent Nina Schiøtz / Fotos Mie Neel / Produceret af Holbæk Teater