23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Mandag kl. 8.44 blev en ambulance sendt til Tjebberupparken i Tjebberup ved Holbæk, hvor en elektriker havde fået et kraftigt stød.

Elektrikeren – en 58-årig mand fra Stenlille – havde fået et stød og følte sig efterfølgende dårlig tilpas. Han blev kørt til tjek på skadestuen.

Politiet har nu optaget rapport om ulykken for at få klarlagt hændelsesforløbet, så man sammen med Arbejdstilsynet senere kan afgøre, om nogen kan drages strafferetligt til ansvar for ulykken.