23. november 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Retten i Holbæk har dømt to søstre for snyd ved en optagelsesprøve til gymnasiet.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Lillesøster gik til optagelsesprøve til gymnasiet i storesøsters navn, fordi hun var bedre til engelsk. Men undervejs i prøven blev snyderiet opdaget og det koster nu begge begge søstre en straf.

Lillesøsteren blev idømt 10 dagbøder af 100 kroner og en plet på straffeattesten, mens storesøsteren blev straffet med 10 dages betinget fængsel for sin rolle.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på de to unge alder, da de begge var under 18 år.

Dommen blev afsagt i Retten i Holbæk i tirsdags.