Natten til lørdag rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i en bil, som stod i en privatindkørsel på Enghaveve i Svinninge.
Meldingen om brand indløb kl. 00.54.
Brandvæsnet fik slukket ilden, men en nærliggende carport havde fået lidt varme- og sodskader.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at ingen kom til skade ved branden, der formodes opstået i bilens motorrum.
Politiet har ikke nogen mistanke om, at der skulle være sket noget strafbart, men arbejder ud fra en formodning om, at en eller anden fejl i bilens installationer i motorrummet er årsagen til brandens opståen.