25. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En bilejer fra Holbæk er endnu en gang blevet sigtet for, at overlade sin bil til en mand uden kørekort - denne gang har politiet beslaglagt bilen.

Foto: Rigspolitiet.

En bilejer fra Holbæk er endnu en gang blevet sigtet for, at overlade sin bil til en mand uden kørekort – denne gang har politiet beslaglagt bilen.

Beslaglæggelsen skete efter færdselspolitiet torsdag formiddag standsede en bil på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand, da man havde oplysninger om, at bilens ejer ikke havde noget kørekort.

Men manden bag rattet var ikke ejer af bilen. Det var i stedet en 39-årig mand fra Asnæs som ikke havde nogen førerret og derfor blev sigtet for kørsel uden førerret. Det var fjerde gang inden for blot en måned, at den 39-årige blev taget i at køre bil, uden at måtte. I alle fire tilfælde, var ejeren af bilen en 37-årige mand fra Holbæk. Bilejeren var i hver af de tre øvrige sager selv blevet sigtet for at have overladt føringen af bilen den 39-årige og blev også i denne sag igen sigtet for samme forseelse.

Den 37-årige fører af bilen blev gjort bekendt med, at bilen ville blive beslaglagt på grund af gentagen kørsel i samme bil i alle fire tilfælde. Føreren protesterede over beslaglæggelsen, men den 39-årige bilejer modsatte sig ikke beslaglæggelsen.

Både fører og bilejeren vil senere høre fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres tillige med eventuel endelig konfiskation af bilen.