4. december 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Vang-kvarteret, “Ghettoen” eller blot “Vangen” – den daglige betegnelse for boligområdet omkring Agervang, Havevang og Engvang – får nyt navn.

Det er et ønske om, at ryste et halv-dårligt ryg af sig, der nu har fået et flertal af beboerne i Lejerbos afdeling i vangkvarteret til at beslutte en navneændrig.

Boligområdet var i årevis på den såkaldte “Ghetto-liste” – oven i købet som “hård ghetto”. Det har man arbejdet på at komme væk fra, og nu vil man altså helt lægge afstand til fortiden med en navneændring.

Et flertal af de fremmødte beboere stemte på et ekstraordinært afdelingsmøde den 22. september for navnet Grønneparken og kasserede de to andre muligheder, Vang og Søvang. Det skete efter en workshop i slutningen af august, hvor de tre navne blev foreslået.

Man er godt klar over i Lejerbo og blandt beboerne, at en navneændring i sig selv ikke er nok til at ryste ryet af sig. Man skal nu ud og fortælle en ny historie om boligområdet.

Et nyt navn betyder, at der også skal styr på noget så lavpraktisk som nyt logo, nye skilte m.m.

Man har i øvrigt planer om at markere det nye navn med et event, hvor man f.eks. vil plante et træ.