3. november 2024

Tirsdag aften rykkede politiet talstærkt ud til Ladegårdsparken i Holbæk efter meldinger om skud.

Holbaekonline.dk har talt med flere beboere, som samstemmende fortæller om, at der blev affyret flere skud.

Holbaekonline.dk var tilstede i området da skuddene blev affyret, og kan ligeledes berette om at ca. syv skud blev affyret omkring kl. 21.15.

Tungtbevæbnet politi er ved 22-tiden tilstede og et område er blevet afspærret.

Politiet har også afspærret en del af p-pladsen på Kløverstien, et boligområde, der ligger op til Ladegårdsparken.

Holbaekonline.dk’s folk på stedet fortæller, at politiet kort før kl. 23 stadig er i gang med at undersøge begge områder.

Ingen personer er blevet ramt.

Opdateret kl. 23.15


Video: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk