19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 18-årig mandlig bilist forsøgte søndag morgen at løbe fra politiet.

Politiet standsede den unge mand, da han kom kørende ad Lindevej i Holbæk. Da politiet rettede henvendelse til ham, løb han væk fra stedet. Men på Bysøstræde fik betjentene fat i ham. Han ønskede ikke at medvirke til en narkometertest. I stedet blev han sat ind i patruljebilen, mens betjentene ransagede den bil, som den 18-årige havde kørt i. Under ransagningen fandt betjentene flere poser med kokain, som blev beslaglagt.

Den 18-årige, der er fra Kalundborg, blev bl.a. sigtet for narkokørsel og kørt til Holbæk Sygehus, hvor han fik udtaget en blodprøve, der nu skal bruges i sagen om narkokørsel.

Han blev efterfølgende løsladt, men er fortsat sigtet og vil høre nærmere om sagerne, når de skal afgøres.