27. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

To mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om røveriforsøg mod en 73-årig taxachauffør i Holbæk.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

To mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om røveriforsøg mod en 73-årig taxachauffør i Holbæk.

De to mænd var passagerer i taxagen som kl. 06.15 var standset for rødt lys i krydset Rosen-Smedelundsgade. De to kunder truede pludselig taxachaufføren med en kniv og en fukssvans, samtidig med at den ene tildelte chaufføren nogle slag i forbindelse med krav om at få nogle penge udleveret.

Under røveriforsøget steg de to mænd ud af taxaen, så taxachaufføren så sit snit til at flygte fra stedet.

Kort efter slog han alarm og flere politipatruljer blev sendt afsted for at lede efter de to mænd i området.

Kort før klokkne 7.30 anholdt politiet en 19-årig mand fra Sorø kommune og en 23-årig mand fra Holbæk kommune, der blev fundet på en adresse i den centrale del af Holbæk.

Taxachaufføren blev undersøgt på en skadestue, idet han havde pådraget sig lettere kvæstelser efter røveriforsøget.

Efter afhøring til sagen blev de to anholdte senere lørdag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Retten besluttede, at de to mænd begge skulle varetægtsfængsles foreløbigt frem til den 21. september.