27. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort før middag lørdag standsede politiet en personbil ved afkørsel 19 Vipperød i østgående retning på Holbækmotorvejen.

Det skete for at foretage en rutinemæssig kontrol af fører og bil.

Bag rattet sad en 30-årig mand fra Kirke Såby, som var ædru, men, som ikke kunne fremvise et kørekort på forlangende. Han havde nemlig ikke generhvervet sin førerret. Den 30-årige blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

En nærmere kontrol viste, at det nu var tredje gang inden for de seneste tre år, at den 30-årige var blevet afsløret i at køre bil trods den manglende førerret. Det fik politiet til at beslaglægge hans bil med henblik på senere konfiskation, så den 30-årige vil blive indkaldt til et retsmøde, når sagen om kørsel uden førerret og spørgsmålet om endelig konfiskation skal afgøres.