26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet standsede kort efter klokken 22 en bil netop som den kørte fra Havevang ud på Mellemvang i Holbæk.

Bag rattet sad en 21-årig mand fra Mørkøv, som blev testet med en narkometertest. Den viste positivt resultat for cannabis, og den 21-årige erkendte, at han havde røget hash samme dag. Han blev også testet med et alkometer og det viste en promille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Den 21-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, og vil høre mere i sagen når resultatet af blodprøven kommer, oplyser politiet.