26. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort før klokken 20.30 mandag aften standsede politiet en varebil, der kørte ad Holbækmotorvejen og ind på P-pladsen ved Springstrup Syd.

Varebilens fører, en 24-årig mand fra Kalundborg, var påvirket af hash og var desuden frakendt førerretten. Desuden var varebilen afmeldt. Den 24-årige fører blev sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden i en uindregistreret bil.

Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han kan nu vente at høre nærmere fra politiet.