22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at finde den 14-årige Denize, som natten mellem tirsdag og onsdag forlod et opholdssted i Holbæk kommune.

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at finde den 14-årige Denize, som natten mellem tirsdag og onsdag forlod et opholdssted i Holbæk kommune.

Ingen har haft kontakt til pigen siden hun forlod opholdsstedet.

Ifølge politiets oplysninger formodes Denize at opholde sig på Københavns Vestegn.

Politiet håber nu, at offentligheden kan give politiet flere oplysninger om pigen, som efterlyses af sociale årsager.

Pigen formodes at være i stand til at kunne klare sig og skønnes derfor ikke at være i direkte fare.

Den efterlyste beskrives som: pige, 14 år, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning, langt brunligt hår og blå øjne. Politiet har ingen oplysninger om hendes påklædning.

Oplysninger om den efterlyste pige gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114, så hun kan få den fornødne hjælp og bistand fra de sociale myndigheder.

Opdateret: Denize er fundet. Vi har i den forbindelse valgt at fjerne billedet af den 14-årige pige.