22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet modtog klokken 00.19 natten til tirsdag flere anmeldelser om mulig skudafgivelse enten i området ved Bjergmarksskolen eller i retning mod Vang-kvarteret herfra.

Politiet rykkede ud med flere som forsøgte at finde årsagen til lydende.

Holbaekonline.dk’s mand på stedet oplyser, at politiet var tilstede med mindst to almindelige patruljevogne, en hundepatrulje samt indsatsleder, og man i sær koncentrerede sig om området Holbæk Have, hvor politiet undersøgte området ved byggepladsen og det gamle stadion, Havevang, Agervang og så var man også flere gange i Ladegårdsparken. I forbindelse med politiets undersøgelser, lyste patruljerne ind i flere biler, som kom kørende bl.a. ad Borgmestergårdsvej, Mellemvang og Holbæk Have.

Politiet traf kun få personer, der kunne bekræfte, at lyde, der kunen lyde som skud, kunne høres i et eller andet område i byen.

Efter godt en time, var det ikke lykkedes politiet at få klarlagt hvad årsagen var, og da der ikke var indbragt nogen tilskadekomne til skadestuen, sluttede politiet sine undersøgelser.