Børnene i Ladegårdsparken må kigge langt efter kølende vandleg i disse varme sommerdage – springvandet i boligområdet er nemlig lukket.
Forleden da, meddelte boligselskabet beboerne via opslag på Facebook og ved springvandet, at det var lukket, fordi der var blevet hældt klor i springvandet.
Derfor skal bassinet, springvandsanlæg og vandtank nu renses, før springvandet igen kan tages i brug. Hvornår det arbejde er færdig, ved man ikke.
Fyldt med alger
Samme springvand har i de seneste uger været omdrejningspunktet for en snak på Facebook, hvor bekymrede forældre til børn i Ladegårdsparken konstaterede, at springvandet var meget snavnet og fyld med alger.
Allerede i sidste måned var der snak om springvandet og den gik bl.a. på, om det var hygiejnisk og om der var fare for at børnene ville glide og komme til skade.
Det er uvist, hvem der har hældt klor i springvandet.
OPDATERING: Det er nu kommet frem, at kloren i springvandet var tilsat af det firma, som servicere anlægget. Det kan du læse mere om her: Medie: Klor i springvand var hverken hærværk eller selvtægt.