26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politi og brandvæsen blev mandag ved 15.30-tiden kaldt ud til en brand i en garage på Nyrupsvej i Svinninge.

Her havde en 69-årig mand brugt en ukrudtsbrænder i indkørslen, hvilket havde startet branden i garagen.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, men der skete, ifølge politiet, skade på træporten på garagen, på taget og på noget inventar. Ingen personer kom noget til.

Den 69-årige blev sigtet for at overtræde brandlovgivningen og vil modtage en bøde.