22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Tirsdag eftermiddag blev en 45-årig kvinde fra Holbæk standset af politiet, da hun kørte i en personbil på Tåstrup Møllevej i Holbæk.

Det viste sig, at kvinden formentlig var påvirket af narkotika under kørslen i bilen, som hun ikke havde førerret til. Derfor blev hun sigtet for begge overtrædelser af færdselsloven.

Kvinden blev anholdt og taget med, så der kunne udtages en blodprøve, som nu vil blive undersøgt nærmere for euforiserende stoffer.