Teateranmeldelse: Ping Pong

Hurra: Endelig kan vi komme i teatret igen! Holbaekonline.dk’s teateranmelder Lise Zeuthen, har set forestillingen Ping Pong på Teatret Fair Play, Holbæk d. 12.6.2021

Ping Pong – anbragte børns perspektiv

Pressefoto: Teatret Fair Play

Som bordtennisbolde mellem plejefamilier, opholdssteder og mødre. Følelserne kan ikke være i kroppene, udtrykkes i spring og vridninger, op på bordet og ned igen, frem og tilbage med og mod hinanden – lyder som bragende bulder og sigende klikken af bolde.

Skal vi spille?

To drenge kastes som bordtennisbolde mellem plejefamilier, opholdssteder og deres mødre.
Sander får den nye dreng, Noah, med til bordtennis. De får kontakt. De flyver over bordet, griner, slås, krammer forsigtigt og slipper igen. Med en prut.
Bordet smækker sammen på midten og presser dem… sammen.

Pressefoto: Teatret Fair Play

Pressefoto: Teatret Fair Play

Der er jo en grund

Vi følger en sårbar udvikling af relationen mellem Sander og Noah. En relation som også er med til at give dem hver især – og tilskuerne – større indsigt i, hvorfor de har det, som de har det. Sander fortæller i starten, at han kun er anbragt midlertidigt. Noah ved bedre. Han siger, ”Der er jo en grund til at du er her.” Med flashback forstår tilskuerne det.

Omsorgssvigtet

Scenen skifter til lille Sander, der selv er stået op, har spist morgenmad, har pakket taske og tilbyder morgenmad til sin mor, der ligger i dyb søvn på sofaen. Der er mørkt omkring ham, hans bevægelser er langsomme og den sagte lyd er med til at berette om en trist og meget ensom dreng.

Forestil dig

”Forestil dig,” siger Sander, ” at du begynder at få et par venner, og forestil dig så, at du bliver´ flyttet igen, og du prøver at få nogle nye venner igen, og forestil dig så, at du bliver flyttet igen og igen og igen.”

Pressefoto: Teatret Fair Play

Noah siger: ”Nogle gange forestiller jeg mig, at jeg bare kan slette alt, bare slette alt, der hedder pædagoger, sagsbehandlere, skolepsykologer, vikarer og andre voksne, der skal mene alt muligt om mig.” Delete det hele.

Nærhed og tilknytning i glimt

Men alt er ikke håbløst. Mange år senere vil Noah se en tegnefilm, som får ham til at savne en dreng, som han mødte engang. De to var tætte lige der.
Pædagog-Carsten prøver at lytte og fremme en proces, der tager hensyn til Noas udtalte ønske. Ved nærmere eftertanke. Mere skal ikke afsløres her.

Pressefoto: Teatret Fair Play

Holdet bag

Skuespillerne Janus Elsig & Mads Emil Duelund Hansen kan ikke roses nok. De spiller store drenge med et sprog, mimik og kropssprog så livagtigt og medrivende, at vi som publikum glemmer, at de for længst er voksne. Desuden formår de at ændre sig til henholdsvis pædagog, mor og diverse sagsbehandlere på splitsekunder, samtidig med at hver persons særlige væremåder antydes.

De to drenges fremtræden og historier forekommer særdeles troværdige takket være Leiv Arne Kjøllmoen & Henriette Vedel præcise og velresearchede manuskript og først nævntes instruktion. Ikke et ord for meget og ikke et ord for lidt.

Der er al mulig grund til også at fremhæve lyddesign ved Johannes Smed og Oskar Sass samt koreografien ved Rebekka Lund. Med Jakob Ebbe og Kjøllmoen ses hvor mange forskellige universer og situationer et bordtennisbord kan bidrage til.

Pressefoto: Teatret Fair Play

Helhedsindtryk

I forestillingen formidles de forskellige udtryksformer som en velkomponeret og følsom helhed. Ord, stemme, mime, dans, lys og lyd samt scenebilleder går op i en højere enhed. Meget gennemarbejdet. Publikum får både til øre, øjne, krop, hjerne og hjerte. Man skal vist være lavet af sten for ikke at mærke, hvordan det kan opleves at være et anbragt barn.

Ikke børnenes skyld

I den nye lov om anbringelse af børn lægges op til at vægte børneperspektivet højere, lytte mere til børn og unge i en kuldsejlet familiesituation og nødvendig anbringelse. Vi må håbe det lykkes.
”Det er aldrig børnenes skyld”, siger Sander og tilføjer ”pædagogpis!”
I Ping Pong antydes ikke, at det er forældrenes, pædagogernes eller sagsbehandlernes skyld. Men det er Fair Plays skyld og fortjeneste, at vi med Ping Pong bliver taget med på en rejse i de anbragte teenagebørns perspektiv. En totalt gribende og lærerig rejse.


Grib chancen og se Ping Pong på Aprilfestivalen 2021 fredag d. 18.6.2021 på Kulturkasernen!
Billet: Gratis – se mere på www.aprilfestival.dk
For alle fra 12 år og op
Turné efter aftale
MEDVIRKENDE: Janus Elsig & Mads Emil Duelund Hansen
INSTRUKTØR: Leiv Arne Kjøllmoen
MANUSKRIPT: Leiv Arne Kjøllmoen & Henriette Vedel
LYDDESIGN: Johannes Smed
LYSDESIGN, TEKNIK & VÆRKSTED: Jakob Ebbe
KOREOGRAFI: Rebekka Lund
KOSTUMER: Helle Birkholm
PLAKAT: Asako Kido Parr
UNDERVISNINGSMATERIALE: Barbara Rousset
ADMINISTRATION: Robert Parr & Betina Forchhammer
PR & KOMMUNIKATION: Maria Lilholt-Grøne, Barbara Rousset & Kaya Elise Petersen

Leave a Reply