22. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Holbækhus, på Smithsvej i Holbæk sættes til salg. Det besluttede Økonomiudvalget på sit møde i onsdags.

Holbækhus, på Smithsvej i Holbæk sættes til salg. Det besluttede Økonomiudvalget på sit møde i onsdags.

Det tidligere plejecenter benyttes i dag som midlertidig indkvartering af flygtninge og huser 43 personer fordelt på 29 englige og 5 par/familier. Desuden har foreningen IF Ryttergården fået stillet faciliteter til rådighed til brug for fitness 3 dage om ugen. Ved et salg skal der findes nye boliger til flygtningene og nye lokaler til IF Ryttergården.

Holbækhus er registret bevaringsværdig, og den gældende bevaringsværdighed på bygningen er 2 på en skala fra 1-9.

I december sidste år fik kommunen en henvendelse fra en ejendomsinvestor om køb af Holbækhus med henblik på modernisering og ombygning til ungdomsboliger.

En sådan anvendelse – eller en hvilken som helst anden privat anvendelse – vil kræve et nyt plangrundlag, da Holbækhus i den nuværende Lokalplan er registreret til brug for offentligt formål. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at dispensere fra det gældende plangrundlag i op til 10 år. Administrationen anbefaler dog, en dispensation i højst tre år.

Et nyt plangrundlag kan rumme muligheden for en udvidelse af byggeretten for ejendommen. Således vil en køber kunne opføre nye boliger og dermed øge ejendommens samlede værdi. Administrationen anbefaler, at en ny bebyggelse placeres på en måde, som sikrer indblikket til den nuværende bebyggelse fra Tidemandsvej og Smithsvej, samt tilpasser sig det eksisterende bymiljø omkring ejendommen i proportioner og materialer. I købsaftalen indføjes en klausul om merkøbesum såfremt denne byggeret udnyttes. Merkøbesummen fastsættes i givet fald nærmere af uvildig rådgiver.

Administrationen vurderer, at ejendommen bør udbydes offentligt i minimum 30 dage, så potentielle købere har tid til at forholde sig til plangrundlag, økonomi og øvrige detaljer.

Salget skal nu behandles på kommunalbestyrelsesmødet den 16. juni, hvor man også skal godkende salgsprisen – det sidste sker dog som et lukket punkt på mødet.