Politisk arbejdsgruppe skal se på utrygheden på Holbæk Station

Holbæk Station. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk Station. Foto: Rolf Larsen.

En politisk arbejdsgruppe skal nu se på hvordan man kan sikre, at borgerne kan føle sig trygge på og omkring Holbæk Station.

Arbejdsgruppen kommer til at bestå af borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A), Leif Juhl (Ø), Emrah Tuncer (B) og Carsten Andersen (V).

Arbejdsgruppen kommer efter flere tilfælde af bl.a. knivstikkeri, vold og røverier, som bl.a. har været omtalt her på Holbaekonline.dk.

Ifølge beslutningsforslaget som har været behandlet i Økonomiudvalget og som skal behandles på det kommende kommunalbestyrelsesmøde, har der været politisk deltagelse været afholdt møde med tyrkisk-islamisk kulturforening og somalisk forening med henblik på, om de kan spille en positiv rolle i tryghedsskabelsen. SSP har sammen med politiet været på hjemmebesøg hos relevante unge og SSP har kontakt med McDonald’s, 7-Eleven og DSB om omgivelserne og de unges færden i området. Gadeteamet har intensiveret sin synlighed ved stationen og midtbyen og har haft campingvogn og ladcykel med.

Der arbejdes også med en kortlægning af, hvem der ansvaret for hvilke fysiske rammer mellem DSB, Banedanmark og Holbæk kommune. Endvidere er p.t. mere end 20 lyskilder erstattet med kraftigere belysning, fremgår det af beslutningsforslaget.

Der er indgået aftale mellem Holbæk Kommune og DSB om, at kommunen fra juni og indtil videre kan råde over de lokaler, der nu står tomme på stationen til forskellige aktiviteter i løbet af dag- og aftentimer. Blandt de aktiviteter som nævnes i beslutningsforslaget er kommunalvalg-caféer i efteråret, mødelokaler, kontorfaciliteter for kommunale medarbejdere og som afsæt for Natteravnene og mødested for Gadeteam.

Den politiske arbejdsgruppe skal fungere indtil opgaven er løst eller senest til udgangen af 2021.

Leave a Reply