22. november 2024

Foto: Politi.dk

En 23-årig mand fra Jyderup fik torsdag eftermiddag beslaglagt sin bil af politiet.

Den 23-årige var ved 13-tiden blevet standset af politiet på Ellebjergvej i Jyderup. En narkometetest fik politiet til at mistænke den 23-årig for at være påvirket af cannabis under kørslen, så han blev anholdt og sigtet for, at have kørt bil i narkotikapåvirket. Han blev taget med og fik udtaget en blodprøve, som nu undersøges for euforiserende stoffer.

Den 23-årige måtte i øvrigt slet ikke sidde bag rattet i bilen, for han havde, ifølge politiet, aldrig erhvervet sig et kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret i bilen.

I forbindelse med sigtelserne blev han gjort bekendt med, at politiet beslaglagde hans personbil, fordi han inden for de seneste tre år havde adskillige kørsler i biler, som han ikke lovligt kunne være fører af.

Retten vil senere afgøre sagen og tage endelig stilling til konfiskation af bilen.