To hurtige mål i 2. halvleg afgjorde det hele – Holbæk rykker ned i Danmarksserien.
Inden dagens kamp havde Holbæk B&I en spinkel chance, for at undgå nedrykning. Det krævede dog en sejr – og at Næsby tabte deres kamp mod Thisted.
Der var altså lagt op til en afgørende kamp.
Holbæk lagde fra med et offensivt spil og pres på gæsterne og havde allerede i løbet af det første kvarter et par gode chancer.
Efter tyve minutters spil bragte Holbæk sig foran, da Mikkel Jensen sendte bolden sikkert forbi Jammerbugts målmand til 1-0.
I 41. minut blev Holbæk tilkendt straffespark, og dermed var mulgheden for at gøre det til 2-0 meget stor. Jeppe Illum lagde bolden tilrette på plette og skød – men den røg forbi målet.
Kort før pausen havde Hobæk endnu et par skud mod målet, men Jammerbugts målmand var klar og tog bolden.
Dermed var stillingen fortsat 1-0, da de to hold gik til pause.
Holbæk startede med samme offensive stil, som man havde spillet i 1. halvleg, men efter tre minutter lykkedes det gæsterne at fraviste Holbæk bolden, og Elie Gindo udlignede til 1-1. To minutter efter udbyggede Jammerbugt FC føringen til 1-2 på mål af Max Møller.
I 53. minut havde Holbæk en god chance, men Jammerbugts målmands kastede sig ned og fik fat i bolden, inden den gik i nettet.
Holbæk fik en god chance i 67. minut, med et godt spil op til Jammerbugtsfmål, men den endelige eksekvering sendt bolden over målet.
Holbæk fortsatte med det offensive spil, men lykkedes ikke, at udnytte chancer til at score. Heller ikke gæsterne havde held med deres få forsøg. De virkede nu også meget godt tilfredse med stillingen, og da de allerede havde sikret sig oprykning.
De sidste minutter af kampen blev mest til en masse spil frem og tilbage henover midte.
I 88. minut blev Jammerbugt tildelt frispark lige uden for feltet, og den mulighed lod Bardhec Bytyqi ikke gå fra sig. Han satte bolden sikkert i Holbæks net til 1-3.
Med dagens nederlag var det ikke nødvendigt at vente på resultatet fra kampen mellem Næsby og Thisted for at konstatere, at Holbæk rykker ned i Danmarksserien fra næste sæson.
Næsby vandt i øvrigt sin kamp 2-0 og dermed ville Holbæk alligevel være røget ud, selvom Holbæk havde vundet.