27. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Mange lagde fredag eftermiddag og aften vejen forbi Holbæk bymidte for at tage del i Aftensalg.

Mange lagde fredag eftermiddag og aften vejen forbi Holbæk bymidte for at tage del i Aftensalg.

Hvis ikke det var for de medbragte masker og corona-vagter i gule veste, så ville man have troet, at fredagens arrangement var fra før coronaen gjorde sit indtog.

Flere butikker udnyttede, at bymidten var gjort til gågade, og havde stillet større udstillinger op, end til dagligt og havde masser af gode tilbud til kunderne. Byens caféer havde rygende travlt – ikke mindst hen mod aftenen. Det samme havde man hos gadekøkkenerne.

Stemningen fik et ekstra nøk op ad, med de mange små musikalske indslag rundt omkring i gaderne.

Solen dukkede også op og smilede fra sin plads på himlen og gav håb om en dejlig sommer.