12. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

Politiet standsede lørdag eftermiddag en varebil med en mandlig fører, som slet ikke skulle have siddet bag rattet.

Det var klokken 13.50, at politiet standsede varebilen på Knabstrup Møllebakke i Mørkøv.

Bag rattet sad en 24-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Det viste sig, at han ikke havde erhvervet sig et kørekort, hvilket kostede ham endnu en sigtelse.

Den 24-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.