Solen skinner og temperaturen stiger – sådan er vejret i dag søndag. Men DMI advarer om, at der er risiko for lokale skybrud senere på dagen i vores område.
DMI har udsendt et varsel gældende fra i dag kl. 15.00 og frem til midnat.
Ifølge varslet er der risiko for tordenbyger, hagl og lokale skybrud og der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.
Udover varslet kan vi forvente masser af sol frem til sidst på eftermiddagen og temperaturen kan komme op på 20 grader med en jævn vind og vindstød af op til hård vind. I løbet af aftenen vil vinden tage af, og der kan komme regn.