22. november 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

I weekenden lykkedes det endelig for Holbæk FC at score mål i en ordinær kamp og dermed få en smule oprejsning.

Holbæk FC, der har tabt sine tre første kampe i serie 6 med en samlet målscore på 0-32 var søndag en tur i Rødovre, for at spille mod B. 77 på banen ved Valhøj Skole.

Holbækkerne formåede, ifølge DBU’s kampfakta at score et enkelt mål på straffe i 60. minut.

Desværre for holbækkerne, så havde hjemmeholdet Dan Børger på holdet, som alene stod for ni af B. 77’s i alt 15 mål – der alle var spredt ligeligt ud over kampen. Nå ja, B. 77 fik såmænd hjælp en af Holbæk FC’s spillere, som scorede selvmål.

Kampen endte 15-1 til B.77, Rødovre.

Holbæk FC’s næste kamp spilles tirsdag d. 4. maj hjemme mod Albertslund IF på Fælleden Boldbaner. Kampen fløjtes i gang kl. 19.00.