22. november 2024
Busser. Foto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En ung mand blev onsdag frarøvet sin taske, da han kørte i bus 501A fra Holbæk Station mod Højvang.
Busser. Foto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En ung mand blev onsdag frarøvet sin taske, da han kørte i bus 501A fra Holbæk Station mod Højvang.

Tasken indeholdt Airpods, sundhedskort og en oplader.

Den unge mands far anmeldte røveriet til politiet kl. 14.59.

En patrulje blev sendt hen til den 16-årige, som blev til sagen. Ifølge den 16-åriges forklaring bemærkede han, da han steg på bussen, en ung mand, som han ikke kendte, der gav tegn til at den 16-årige skulle sætte sig.

De talte lidt sammen, hvorunder den unge mand bad om at se den 16-åriges mærke taske. Han kiggede på tingene i tasken og tog fotos af hans personlige kort med telefonen. Herefter viste han, at han havde en kniv i bukselinningen og truede den 16-årige, som blev frataget tasken med indhold. Herefter steg den 16-årige af bussen og kontaktede sin far, som anmeldte sagen til politiet.

Røveren beskrives som: Mand, 15-20 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: sort halsedisse, sorte joggingbukser og sort hættetrøje.

Politiet efterforsker nu sagen om røveri mod den 16-årige og søger i den forbindelse vidner, som kan have overværet, hvad der skete i bussen. Politiet vil desuden indhente overvågning fra bussen for at belyse sagen. Politiet beder vidner som har set den beskrevne unge mand, eller som i øvrigt kan komme med oplysninger i sagen om at kontakte politiet på 114.