Orøfærgen sejler igen mellem Holbæk og Orø fra mandag morgen.
Det oplyser Holbæk-Orø overfarten.
Orøfærgen har været på værft i Assens siden 18. april, og det var planen, at den ville være tilbage og klar til at sejle fra tirsdag morgen, d. 27. april. Men søndag aften meddelte Holbæk-Orø overfarten, at Orøfærgen ville være klar til at sejle fra mandag morgen – et døgn før planlagt.
Orøfærgen sejlede fra Assens tidligere søndag og ved 23-tiden søndag aften var færgen nord for Sjællands Odde i fuld fart på vej hjem mod Holbæk, hvor det forventes, at den er fremme først på natten i god tid til at afløse vikarfærgen Bertha K, som ikke har kunnet medtage biler.