23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndag eftermiddag blev en 48-årig mand fra Jyderup anholdt og sigtet for narkokørsel.

En politipatrulje standsede kort før klokken 13.30 bilisten på Holbækvej i Vig ved Gravbjergvej, og da politiet mistænkte, at han var påvirket blev han testet med narkometeret. Resultatet af testen bekræftede mistanken, da den 48-årige var positiv for kokain, methamfetamin, metadon og cannabis (hash).

Den anholdte fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Den 48-årige kan nu vente at høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.