Solouheld: Bil endte på taget

En 21-årig mand fra Jyderup var tidligt søndag morgen involveret i et solouheld på Slagelsevej ved Kalundborg.

Ulykken skete omkring kl. 5.30, da den 21-årige kom kørende ad Slagelsevej i en personbil og i et øjebliks uopmærksomhed var kommet over i den modsatte sides grøft, hvorefter bilen rullede rundt og standsede liggende på taget.

Den unge mand, der var ædru, var sluppet uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter var involveret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Leave a Reply