23. november 2024

Foto: Politi.dk

Tre mænds adfærd i en bil, fik politiet til at rykke ud til Ahlgade onsdag eftermiddag ved 16.30-tiden.

Forinden havde politiet modtaget en anmeldelse om, at de tre mænd, der sad i en bil, måske røg euforiserende stoffer og måske finde på at køre fra stedet i narkotikapåvirket tilstand.

Fremme i Ahlgade kontrollerede politiet mænd og bil. Der var tale om to mænd på 26 og 28 år fra Lundby samt en 35-årig mand fra Tappernøje. Politiet fandt ikke nogen euforiserende stoffer.

Men den ene af de tre mænd – den 35-årige fra Tappernøje – måtte dog følge med politiet, idet han var efterlyst fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi som udeblevet fra et retsmøde i fogedretten. Han blev derfor frihedsberøvet og efterfølgende transporteret til nabopolitikredsen, til fremstilling i fogedretten i Næstved snarest muligt.

Ingen blev sigtet for noget i anledning af politiets kontrol.