21-årig sigtet for narkokørsel

Mandag aften anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Holbæk for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil.

Han var kort før klokken 22 blevet standset på Stenhusvej.

En narkometertest indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, inden politiet løslod ham.

Han kan nu vente at høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.

Leave a Reply