19. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag eftermiddag skete et sammenstød mellem to personbiler i et kryds i Tølløse.

Uheldet skete kl. 16.14 i krydset Vestergade/Sejergårdsvej, da en 20-årig kvinde fra Hørve kom kørende mod syd ad Sejergårdsvej og overså sin ubetingede vigepligt og kørte frem i krydset, hvor hun stødte sammen med en 25-årig kvinde fra Tølløse, som ikke kunne nå at bremse.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor de to bilister blev tilset, men ingen af dem var kommet noget alvorligt til.

Der skete skader på køretøjerne.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 20-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.