Fredag formiddag rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en melding om ammoniakudslip fra en virksomhed på Virkelyst i Nr. Jernløse.
Meldingen indløb kl. 09.45 og lød i første omgang på forespørgsel til indsatsleder. Men kort efter blev meldingen ændret til ammoniakudslip og der medsendes derfor brandfolk.
Det viste sig at være hos Scanpo Superfrost, hvor brandfolkene før har været sendt ud til udslip.
Denne gang var der dog ikke tale om et egentligt udslip, men lugtgener i forbindelse med et igangværende serviceeftersyn på deres anlæg.
Brandfolkene kunne derfor køre hjem efter kort tid på stedet.
Udover indsatslederen havde brandvæsnet sendt sprøjten med miljøtrailer og tankvogn til stedet.