26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 88-årig kvinde måtte torsdag formiddag køres til behandling på Sygehuset efter hun var blevet ramt af en bil.

Uheldet skete kl. 11.19, da en bil 82-årig mand bakkede sin bil ud af en p-båd på en p-plads ved et supermarked på Smedelundsgade og overså den 88-årige kvinde, som kom gående med sin rollator.

Kvinden blev påkørt med lav hastighed og væltede. Hun slog hovedet og pådrog sig en mindre flænge i baghovedet. Hun blev kørt til sygehuset til behandling, men meldes, ifølge politiet, ikke at være kommet alvorligt til skade.