29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet rykkede flere gange i weekenden ud til meldinger om uro på Holbæk Station.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Som vi tidligere har skrevet, var op mod 20 personer oppe at slås på Holbæk Station fredag aften – og to blev stukket med kniv. Også lørdag var der uro og optræk til slagsmål på Holbæk Station.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport, at politiet lørdag eftermiddag fik en anmeldelse om uorden ved Holbæk station. En patrulje kørte til stedet, men politiet mødte ingen personer, som havde utryghedsskabende adfærd.

Optræk til slagsmål

Af døgnrapporten fremgår det også, at der lørdag aften omkring kl. 20.25 var optræk til slagsmål ved stationen.

Politiet kørte talstærkt frem til stedet uden at møde nogen som sloges.

Baggrunden for uroen, skal ifølge politiet formodentlig findes i en uoverensstemmelse imellem to grupper lokale unge.

Læs også: Slagsmål på Holbæk Station – to personer stukket med kniv