25. april 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Politiet kørte tirsdag aften ved 21-tiden til Holbæk Station efter en anmeldelse om, at nogle unge skabte utryghed i forhallen ved 7-Eleven.

Ifølge anmeldelsen brugte de unge heller ikke mundbind, selvom man skal ifølge reglerne på stedet.

Politiet traf en 19-årig mand fra Jyderup og en 20-årig mand fra Store-Merløse. Ingen af dem bar mundbind, hvorfor de begge blev sigtet for overtrædelse af corona-reglerne om brug af mundbind på togstationer. Endvidere blev den 20-årige også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, idet han ikke havde medbragt sin opholdstilladelse, så begge mænd kan nu se frem til at modtage bøder for deres respektive overtrædelser af lovgivningen.