Politifolk bevæbnet med maskinpistoler bevogtede mandag aften og natten til tirsdag retsbygningen på havnen i Holbæk.
Billeder og video optaget i nat ved retsbygningen viser, hvordan flere politifolk holder vagt ved retsbygningen, og flere af dem er bevæbnet med maskinpistoler.
Ifølge sn.dk har der været afholdt grundlovsforhør i Retten, og det skulle handle om terrorisme. Det er ifølge mediet, uvist hvor mange personer der har været fremstillet i grundlovsforhør og hvad der er foregået på retsmødet.
Holbaekonline.dk har kontaktet Midt- og Vestsjællands Politi, som ikke vil udtale sig om grundlovsforhøret og heller ikke vil hverken af- eller bekræfte hvorvidt grundlovsforhøret med det store politiopbud har noget med weekendens ransagninger i Holbæk at gøre.
Søndag aften var der et lignende opbud af politi ved Retten i Roskilde, hvor politifolk iført skudsikker vest og maskinpistol holdt vagt. Det har politiet heller ikke ønsket at udtale sig om.
Politiet har mørkelagt sagen fra Holbæk, der med grundlovsforhøret ved Retten i Holbæk altså muligvis kan indikere, har noget med terrorisme at gøre.