22. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

To mandlige bilister fra Holbæk blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Den første blev standset kort efter klokken 13 på Søvej i Fårevejle St. i forbindelse med et rutinetjek. Da føreren, en 61-årig mand fra Holbæk, blæste i alkometeret viste det, at han havde en promille over det tilladte. Han blev derfor sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve og herefter løsladt.

Kl. 13.45 standsede en politipatrulje en personbil på Markskellet i Holbæk. Føreren, en 47-årig mand fra Holbæk var påvirket af spiritus over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt.

De to mænd vil begge høre nærmere fra politiet, når resultatet af deres blodprøver foreligger.