Politiet afspærrer Markedspladsen efter slagsmål

Et større område omkring Markedspladsen i Holbæk blev søndag aften afspærret af politiet i forbindelse med efterforskningsarbejde på stedet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man efterforsker et slagsmål, som skete på Markedspladsen ved 18-tiden.

Politiet har i skrivende stund ikke givet oplysninger om, hvem der var i slagsmål, hvorfor eller nærmere detaljer om hvad der er sket.

Men noget voldsomt er der sket, for brandvæsnet blev ved 22-tiden rekvireret til at spule blod væk.

I forbindelse med politiets afspærring har busruter været omlagt, da busserne ikke fik lov at køre forbi pladsen.

Seneste opdatering mandag kl. 06.40: det fremgik tidligere, at episoden fandt sted lørdag aften, det var retteligt søndag aften. Vi beklager.

Denne artikel er publiceret den 13. december 2020 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply