22. november 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

11 nye skolebestyrelser er ikke nok. ALLE vores skoler skal være selvstændige og have Deres egen skolebestyrelse

Vores vigtige kommunale folkeskoles fremtid er i høring i disse dage, og snart skal byrådet træffe vigtige beslutninger på vegne af vores børn. Jeg har skrevet følgende høringssvar, da jeg håber at ALLE vores skole afdelinger bliver selvstændige, så de hver især kan udarbejde deres eget DNA.

11 nye skoler vil være en klar fordel for de større skoler, som i teorien allerede nu kan klare sig selv. For de små skoler vil det ikke ændre så meget. F.eks. har St. Merløse, Kr. Eskilstrup og Ugerløse egentligt ikke noget med hinanden at gøre. Ved at placere 2 skolebestyrelsesmedlemmer fra hver afdelingen i en samlet bestyrelse, vil de enkelte person igen skal bruge tid på en afdelingen de ikke har tilknytning til. En selvstændig skolebestyrelse til hver af de enkelte skoleafdelinger vil i den grad give den enkelte afdeling sit eget særpræg og det vil absolut gøre at personerne i skolebestyrelserne er endnu mere engageret, da de kun vil skulle have fokus på den ene skole, og ikke andre skoler. Friheden vil give ejerskab og skabe den forankret folkeskole til glæde for eleverne, lærerne, medarbejdere og forældrene.

Hvis argumentet for ikke at give de mindre skoler mere frihed enten er økonomi eller pga. deres størrelse, så er det vel det samme som at sige at den enkelte skole ikke er berettiget til at eksistere, og dermed skal lukkes. Vores skoler i kommunen bliver først rigtig frie, når en bestyrelse mødes og KUN snakker om deres skole og ikke nabobyens.

Med Venlig Hilsen
Morten Bjørn Nielsen
Ahornvej 29
4390 Vipperød.