22. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 17-årig mand blev søndag aften anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den unge bilist, var kort før klokken 20.30 kørt gennem drive-in ved McDonald’s på Valdemar Sejrsvej i Holbæk, da han blev standset af politiet.

Det viste sig, at han havde taget kørekort. Men han havde ingen ledsager med gyldigt kørekort med sig i bilen, som loven kræver for en chauffør under 18 år.

Den 17-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Når resultatet af blodprøven kommer vil det blive afgjort, om den 17-årige havde ulovlige stoffer i blodet under kørslen og hvilket konsekvenser det får for hans nyerhvervede kørekort.