Vestsjællands Brandvæsen rykkede natten til lørdag ud til en kraftig brand i en villa på Enghavevej i Svinninge.
Vestsjællands Brandvæsen rykkede natten til lørdag ud til en kraftig brand i en villa på Enghavevej i Svinninge.
Alarmen indløb klokken 23.28 og brandfolk fra brandstationen i Snertinge rykkede ud til branden med sprøjten og en tankvogn. Kort efter blev der tilkaldt assistance fra brandstationen i Mørkøv, der sendte en ekstra tankvogn til stedet.
Branden var opstået på husets 1. sal og var gået igennem taget.
Brandfolkene fik hurtigt ilden slukket, og kunne derefter gå i gang med at efterslukke og kontrollere, at der ikke var lommer med ild eller gløder.
Ingen personer kom noget til ved branden.