Mange af os øboere glæder os til normale tider på Orøfærgen, som skulle indtræffe 1. oktober hvor der ikke mere er gratis færgeoverfart til Orø.
Billederne til denne lille klumme er ikke “historiske” fra sommerens højsæson, men taget i dag 15.9 kl. 11.10 ved Orøfærgen. Det ene billede taler for sig selv, det andet viser en færgemedarbejder som viser bilister på land, at der ikke er plads til flere biler.
Skal vi Orøbeboere opleve samme cirkus til næste år i flere måneder?, forhåbentlig ikke.
Egentlig skulle man håbe, man til næste år delegerede ansvaret ud til de lokale færgeselskaber, hvordan man løste pladsproblemerne på færgen og hvordan man tog hensyn til øboerne, men efter hvad jeg har set hvordan færgeudvalg, overfartsleder og Klimaudvalget har taklet problemerne i år, så må man nødtvungent håbe på en central fornuftig løsning i stedet.
Nogle vil sikkert indvende til min lille klumme, at vi også skal tænke på hvor mange penge turisterne har lagt på øen. Men hvor mange har de egentlig lagt? Jeg synes mange af de cyklende turister så ud som om de havde madpakken med, så måske har varekøbet indskrænket sig til en øl eller sodavand i Brugsen. Men selvfølgelig er der flere spisesteder, som har været begejstret. Men gør man samfundsøkonomien op og ser hvad der er givet af offentlig støtte til turismen sammenlignet med hvad det har givet lokale turistaktører af indtægter, så tror jeg ikke billedet er så entydigt.
Men lad os håbe turisterne har fået et positivt indtryk med hjem, så de måske kommer igen til næste år.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning og ikke nødvendigvis for Holbaekonline.dk’s.
Det korte svar er desværre nok
Ja, det bliver det samme cirkus,
hvis ikke der er ansvarlige politikere både i staten – og ikke mindst lokalt – som interesserer sig for sagen.
Naturligvis bliver det samme cirkus.
Sådan er det også i resten af kommunen. Trafikalt kaos er målet.
Se bare Roskildevej lige nord for Vipperød – indtil for få dage siden gik trafikken fint. Nu er vejen ændret og blevet så farlig, at hastigheden er nedsat 25%. Til gengæld er udledningen af CO2 øget voldsomt. Før var det stort set friløb fra motorvej til Granløse.
Gad vide hvem i kommunen der går ind for global opvarmning ? embedsmænd eller folkevalgte