Bil endte i grøft

En 77-årig kvinde blev søndag eftermiddag bragt til undersøgelse på sygehuset efter et solouheld.

Kvinden kørte ved 16.30-tiden i bil ad Munkholmvej i nordvestlig retning, da hun af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften.

Hun blev kørt til sygehuset til kontrol for smerter i ryggen, men hun var ikke kommet alvorligt til skade ved uheldet.

Der skete ingen materiel skade ved uheldet.

Leave a Reply