13. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
En 39-årig mand fra Litauen, med bopæl i Tyskland, blev tirsdag eftermiddag taget med en alkoholpromille der var langt over det tilladte.

Politiet standsede manden på Roskildevej kort efter sygehuset. En alkometertest viste langt højere promille end tilladt og manden fik udtageten blodprøve, som nu skal analyseres. På baggrund af alkometertesten forventer politiet, at blodprøven vil vise en promille på mere end 2,00 og derfor blev mandens bil beslaglagt med henblik på senere konfiskation, idet færdselsloven generelt hjemler mulighed herfor, hvis alkoholpromillen i blodet forventes at overstige 2,00.

Det viste sig også, at den 39-årige var blevet frakendt førerretten i Danmark i persioden 2014-2017 efter spirituskørsel, og han havde ikke generhvervet førerretten her i landet. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Et bugseringskøretøj afhentede personbilen, og den 39-årige fik i forbindelse med sin løsladelse forkyndt et anklageskrift forud for et retsmøde, som vil finde sted til oktober, idet han risikerer en frihedsstraf som følge af spirituskørslen.