23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Tirsdag kort før klokken 13 skete der et færdselsuheld på Valdemar Sejrsvej i Holbæk, da en ambulance var under udrykning.

To biler kom kørende ad Valdemar Sejrsvej, da en ambulance kom kørende bagfra med udrykning og overhalede de to køretøjer.

Den forreste bil satte farten ned og trak ind i højre side af vejen for at give plads til ambulancen, men føreren af bilen bagved opdagede for sent, at den forankørende bremsede op. Bilisten bremsede hårdt op, men stødte sammen med den forankørende bil.

Midt-og Vestsjællands Politi oplyser, at man optog rapport for at belyse omstændighederne omkring uheldet.

Bemærk:Denne artikel er ændret i forhold til den, der oprindeligt blev bragt her på siden. Årsagen er, at der blev bragt oplysninger fra Midt- og Vestsjællands Politi, som vi er blevet gjort opmærksom på ikke var korrekte. Ændringen er foretaget 02.07.2020 kl. 21.40.